Fremgangsmåden ved at køre fdisk og format
på en computer kan ofte udvikle sig til den helt store uenighed blandt
computer-brugere, den ene del sværger til det gode gamle velkendte
system med en startdiskette og den modsatte fløj sværger helt
og holdent til den automatiske partitionering og formatering under installationen
som tilbydes både af Windows 2000 og Windows XP, her vil jeg forsøge
at dele sol og vind lige og give en vejledning i de mest almindelige former
for fdisk og format , der skal ikke herske
tvivl jeg tilhører den fløj der sværger til den gammeldags
startdiskette, men jeg må da nok erkende at i takt med at computere
i dag sælges uden diskette-drev får jeg lidt svært ved
at forblive i troen på det gode gammeldags system og dog man kan
jo altid oprette en boot-cd.
På en disk kan du oprette fire primære partitioner,
du kan vælge ikke at oprette det maksimale antal primære partitioner,
men i stedet oprette en eller flere udvidede partitioner og på
den / de udvidede partition kan du oprette et antal logiske drev,
du kan således oprette meget mere end fire afsnit på din harddisk,
summen af primære og udvidede partitioner kan ikke
overstige fire. Hvis du arbejder i Linux skal du være opmærksom
på at en swap-partition også tæller som primær,
men lad os nu komme i gang, den vejledning der kommer her er den du kunne
bruge hvis du vælger at arbejde med en diskette som værktøj
Inden vi starter tager vi lige et overblik den øjeblikkelige
partitionering af harddisken figur 1, som det ses har vi at gøre
med en harddisk på 15,99 Gb. du kan se at den består af
1 Primær partition 2.92 Gb
FAT32
1 Primær partition 1.25 Gb
NTFS
1 Udvidet partition 1.33 Gb
1 Logisk drev
1.33 Gb FAT32
At der er 2 ens betegnelser nemlig E og e skal du ikke tillægge
nogen betydning det hele er kun et eksempel, forklaringer er, at det af
systemet, helt korrekt er blevet opfattet som en partition og som et logisk
drev, men i virkelighedens verden burde der naturligvis tildeles 2 forskellige
bogstaver
Men vi skal i gang, du sætter din computer til at boote fra diskette-drev
det gøres ved at du går ind i BIOS (normalt ved at trykke
DELETE straks efter start) her sætter du FLOPPY til at være
first boot device, jeg forudsætter natuligvis at du har din startdiskette
i drevet, efter at programmet er indlæst står der en
a-prompt og blinker, således a:\> du skriver fdisk
-> klik Enter, nu får du en skærm som figur 2, det er kun hvis
dit kommende operativ system er Win95 eller tidligere du skal vælge
N (FAT16) ellers vælger du J (FAT32) -> klik Enter
figur 1
figur 2
Hvis en af dine partitioner eller drev er formateret med NTFS vil
du få en skærm som figur 3, i henhold til det jeg lige
har skrevet skal du også her vælge J i de fleste situationer
og så er vi klar til hovedmenuen figur 4. Inden vi kommer for godt
i gang skal du vide at du når som helst kan klikke Esc og
på den måde komme ud af programmet
figur 3
figur 4
Hovedmenuen har i dette tilfælde 4 undermenuer, da dette lille projekt
handler at slette en harddisk vil jeg begynde bagfra, jeg taster et 4 tal
for at se hvilke partitioner der ligger på harddisken, som du kan
se på figur 5 ligger der lige nu 3 partitione nemlig
Partition 1 2996 MB
Partition 2 1279 MB NTFS
Partition 3 133 MB
Udvidet partition
Du kan endvidere se at disken på 16379 MB og du får tilbudt
at få vist oplysninger vedr. det / de logiske drev der findes på
den udvidede partition, hvis du klikker ja til at få vist disse oplysninger
vil du få et skærmbillede som figur 6, du kan nu konstatere
at der ligger et enkelt logisk drev på den udvidede partition og
at det fylder hele partitionen. Scroll så lige tilbage til figur
1, kan du se værdierne er de samme, la`vær at hænge dig
i decimalerne de to systemer bruger lidt forskellige beregningsmetoder
figur 5
figur 6
En næsten gylden regel er at du skal starte nederst i hirakiet når
du vil slette partitionerne på din harddisk, i det aktulle tilfælde
er det dit logiske drev der ligger på den udvidede partition som
først står for tur så du vælger 3 på figur
7 og indsætter de værdier du ser eksempel på i figur
8, du skal bemærke at det er kun drevet du sletter, du har altså
stadig en udvidet partition, vær opmærksom på at alle
data der ligger på drevet mistes
figur 7
figur 8
Næste trin er at slette den udvidede partition se figur 9 og indsæt
så de korrekte værdier du kan se eksempel i figur 10. Og læs
nu det følgende omhyggeligt.
Da du slettede den udvidede partition blev den
plads som partitionenen optog automatisk lagt til den frie plads på
harddisken (ikke-allokeret, se figur 1) det er derfor nu muligt for dig
at oprette en eller flere udvidede partitioner uden at det på nogen
måde berører din primære partition og dermed operativsystemet.
Hvis du syntes det lyder forvirrende så lad os lave et lille eksempel,
den udvidede partition du lige har slette var på 133 Mb. det betyder
at uanset hvordan du bærer dig af vil du ikke kunne lagre mere end
133 Mb. data og det uanset hvor mange logiske drev du opretter på
partitionen, dybt frustrerende når du har 11.63 Gb. ikke-allokeret
plads på din harddisk, ikke-allokeret plads kan ikke formateres.
Hvis du har behov for mere plads, men ikke har fået din harddisk
partitioneret korrekt fra starten kunne du i vores lille eksempel på
nuværende tidspunkt vælge at oprette en udvidet partition på
(11,63 Gb + 133 Mb), eller 1 partition på (5000 MB + 1 partition
på 6,63 Gb + 133 Mb). eller ????????
figur 9
figur 10
Næste trin er at slette din partition på 1,25 Gb i vores eksempel
er den også opført som en primær partition og det er
i grunden lidt snyd, du vil ikke kunne oprette mere end 1 primær
partition hvis du bruger en startdiskette som værktøj, men
du kan uden problemer oprette mere end 1 primær partition fra f.eks.
Windows-XP eller en Linux installation, det er derfor eksemplet er taget
med som primær partition og det er også derfor at partitionen
er formateret med NTFS altså et Non DOSpartition havde
det været en Linux partition ville den ligeledes optræde som
Non DOS partition. Du vælger altså 4 på figur
11, indsætter de korrekte værdier som vist i eksemplet i figur
12
figur 11
figur 12
Nu kan sådan en sort skærm måske være lidt upersonlig
og steril for den genration der ikke var aktiv da computerskærmen
bare var en sort skærm med lidt tekst på så vi indsætter
lige et enkelt nutidsbillede figur 13 for at se om de tørre tal
i DOS nu også passer, som du kan se er der nu kun en partition tilbage
nemlig c og det er normalt der hvor dit operativsystem er installeret og
det er næsten helt sikkert det er der dine BOOT-filer er placeret
hvis du kører Windows, men nok om det hvis vi kaster et hurtigt
blik på figur 14 at DOS disketten i store træk viser det samme
resultat
figur 13
figur 14
Så er det tid at slette den primære partition når det
er gjort har du ikke længere noget aktivt operativsystem på
din harddisk, hvis du ønsker at beholde dit nuværende operativsystem
så læs det her en gang til, du kan se i figur
15 hvad det er for værdier du skal indtaste, klik Enter og så
er den potte ude. Du klikker Esc for at komme tilbage til hovedmenuen
figur 16, og da du ønsker at oprette en primær partition vælger
du 1 -> klik Enter
figur 15
figur 16
I dette eksempel vil jeg kun oprette en primær partition på
3000 Mb.så derfor svarer jeg nej til at bruge hele harddisken til
en enkelt partition figur 17 du vil nu se at systemet foretager nogle beregninger
og på næste skærm figur 18 angiver du den værdi
du ønsker din primære partition skal være på,
her er der en lille hurdel du skal være opmærksom på,
din diskette vil normalt ikke understøtte diske over 32 Gb. denne
værdi er også den maksimale størrelse på en FAT32
partition, hvis din disk er større end 32 Gb og det er den sikkert
kan du i stedet angive størrelsen på din partition i
% af hardiskens størrelse, herved bliver du normalt i stand til
at arbejde med meget større diske end de 32 Gb. men partitionens
størrelse på max 32 Gb i FAT32 den kan du ikke undgå.
En primær partition på 32 Gb vil jeg også mene er for
meget til operativsystemet, hvis det er Windows XP vi taler om er 8-10
Gb. mere realistisk
figur 17
figur 18
I det igangværende eksempel vælger vi også at oprette
en udvidet partition, du husker forklaringen fra tidligere om, at man på
en udvidet partition kunne placere et betydelig antal logiske drev, du
husker også at summen af disse logiske drev tilsammen ikke kunne
overstige summen af den udvidede partition, men her og nu vælger
vi at oprette en udvidet partition (2) figur 19, vi vælger, at den
udvidede partition skal være på 4000 Mb figur 20, det betyder
altså at du kan oprette et antal logiske drev der tilsammen fylder
4000 Mb
figur 19
figur 20
På figur 21 starter vi så med at oprette et logisk drev, som
tidligere skrevet har vi 4000 Mb. til vores rådighed så vi
vælger at det første logiske drev skal være på
2900 Mb, på figur 22 kan du se, at drevet er oprettet og har fået
bogstavet D: du kan ligeledes på figur 22 se at du stadig har mulighed
for at oprette et eller flere logiske drev som tilsammen må fylde
1098 Mb, men det behøver du ikke at gøre på nuværende
tidspunkt
figur 21
figur 22
Så har vi slettet alle partitionerne på harddisken, vi har
oprettet en ny primær partition og en udvidet DOS partition på
den udvidede DOS partition har vi oprettet et logisk drev, det er ved at
være tid til en formatering, men forinden skal du gøre en
partition aktiv, figur 23, det at du gør en partition aktiv indebærer
at det er netop den partition som BIOS kontakter under opstart og det er
også den partition der indeholder systemets MBR (master boot record)
det behøves ikke nødvendigvis at være den første
partition, men det skal være en primær partition og som vi
har grebet sagen an her i eksemplet er det også den første
partition, figur 24
figur 23
figur 24
Så er du færdig med din partitionering, det var blot en af
de mange måder hvorpå du kan ændre partitionerne på
din harddisk, i sandhedens interesse skal det siges at dette er ikke den
mest optimale måde at fjerne gamle partitioner på, og især
ikke hvis det drejer sig om partitioner der tidligere har indeholdt NTFS
eller Linux filsystem eller bootloader fra Linux, her må det klart
anbefales at du sletter de bestående partitioner med DELPART.EXE
og endelig skal vi jo heller ikke glemme at både Windows 2000 og
Windows XP i de fleste tilfælde klarer det hele under installeringen,
men du kan komme ud for at det bliver nødvendigt at gå frem
efter denne anvisning. Også fra Windows XP
genoprettelseskonsol har du mulighed for at oprette og slette partitioner
samt formatere. Og formatere er just hvad vi skal til nu. Selv om du har
slettet og oprettet nye partitioner på din harddisk er dine data
ikke helt tabt skulle du fortryde er det muligt at genskabe dine data med
forholdsvis simple og billige IT-værktøjer, men det er ikke
tilfældet efter den næste behandling nemlig formateringen (grundformatering)
, du klikker ESC indtil du har a-prompten på skærmen, lad disketten
sidde i drevet og tast Ctrl+alt+delete og computeren genstarter. Ved a-prompten
skriver du nu (her i eksemplet) format c: /u -> klik
Enter, du undrer dig måske over parametret u denne
tilføjelse er ikke strengt nødvendig, men der er faktisk
en del fornuft i at medtage den, ofte har der været skrive og læsefejl
på din forrige installation, det er sikkert derfor du har valgt at
formatere, ved en alm. formatering bliver disse læse og skrivefejl
ikke nødvendigvis korrigeret det gør de derimod ved en grundformatering,
til gengæld kan du også godt opgive at genskabe tabte data
efter en sådan formatering så du skriver som vist i figur 25,
følger anvisningen på skærmen og så skulle det
gerne køre for dig
